Hvad betyder det?

Jeg har lige opdaget, at LED pærer er nu er reel erstatning for sparpære og glødpære, og det er på grund af den enorme el-regning jeg har fået ind af brevsprækken. Så nu må der gøres noget.

Mit problem er dog, at jeg er lidt forvirret over de forskellige typer af pærer og den tekniske terminologi forbundet med dem. Jeg kan læse mig frem til, at E27 er en storfatning og E14 er en lillefatning osv.  Fx. en pære med 12 SMD – går jeg ud fra, at 12 referer til antal dioder i en pære, men hvad er et SMD? Umiddelbart, kunne de fleste forveksle pærens modelnummer med dens type. Hvilket vil irritere mig, hvis jeg skulle bytte en pære pga. et tenkisk kluderet sprog.

Findes der en gennemskuelig oversigt over disse udtryk? Hvad skal jeg være opmærksom på? Er prisen så stor en faktor?

Dette indlæg blev udgivet i Tips om LED-pærer. Bogmærk permalinket.

2 Kommentarer til Hvad betyder det?

  1. Hej Roy,
    SMD står for Surface Mounted Device, hvilket betyder at det er en elektronisk enhed som loddes direkte på en flade (ofte kaldet PCB: Printed Curcuit Board). Når der er tale om LED til belysning, benyttes SMD dioder ofte i lysbånd og i pærer. SMD dioder er så godt som altid Low Power dioder, modsat de såkaldte High Power dioder. Low Power dioder har for det meste et output på 45-55 lumen pr. Watt, mens High Power dioder ligger noget højere (typisk omkring 80 lumen pr. Watt). SMD dioder er billige, men giver altså ikke så meget lys pr. Watt, og de giver heller ikke et nær så godt lys som High Power dioderne. Så prisen er er en stor faktor; Hvis du køber en pære baseret på High Power (f.eks. Cree MC-E eller XR-E) udgør diodens pris over halvdelen af de samlede produktomkostninger, hvorimod dioderne i en Low Power SMD pære kun udgør en brøkdel af de samlede omkosninger ved produktion. Bortset fra det, så kan der være flere steder hvor det er fordelagtigt at benytte SMD’er, da de afgiver mindre varme end High Power dioder. Dioder er meget følsomme overfor varme. Typisk begynder dioden at blive nedbrudt, når dens temperatur kommer over 70 grader. Derfor kræver High Power dioderne en stor køleflade. SMD dioder kan altså benyttes i produkter hvor man ikke har fysisk mulighed for at lave en stor køleflade, men kun har PCB’et til at lede varmen væk.
    Skal du vælge en spotpære, kommer du efter min mening ikke uden om at købe en pære baseret på High Power, hvis du vil have noget der kan sammenlignes med f.eks. halogen. Til en E27 eller E14 kronepære (alm. skruepære) kan du benytte pærer baseret på SMD, hvis du ikke har høje krav til lysstyrke, farve og lyskvalitet (Ra: evnen til at gengive farver). Hvis det skal være godt, vil jeg anbefale en pære baseret på Cree MC-E dioder.
    Se evt. her: http://www.aaplus.dk/shop/230v-e27-14w-251p.html

    Med venlig hilsen
    Nicolaj Elias Nielsen
    AAPlus ApS

  2. Hoyer skriver:

    Hej Roy.

    Hvis du leder efter simple forklaringer, så kan du kigge på:

    http://godtlys.dk/gode-raad/
    http://godtlys.dk/typer-af-paerer/

    Med venlig hilsen
    Henrik Hoyer, Godtlys.dk

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>