- Gratis fragt over 599 kr.
- Dag-til-dag levering
- Eksperter i belysning
Vigtigheden af et godt lys i boligen er ofte overset. For det betyder faktisk rigtig meget for vores humør og for vores indeklima at vi har den rigtige belysning i vores hjem. Men vores rum skal ikke blot være oplyst, men også gerne på rigtig vis. Dette skabes ved at have en god harmoni mellem et blødt, diffust lys i rummet og et mere skarpt og retningsbestemt lys de steder hvor man skal koncentrere sig. Og det er her at LED spots kommer ind i billedet. Vi har hos LEDpaerer.dk rigtig mange forskellige LED spots-løsnnger, men hvilket indbygningsspot eller hvilken GU10 pære skal du investere i? Det og meget andet relateret til LED spots til både indendørs- og udendørsbrug kan du blive klogere på i denne LED spots-guide.
Til at skabe det føromtalte indirekte lys, er indbygningsspots den sikre vinder. Førhen var spots desværre lidt udskældte og var ikke så populære, fordi de ofte var besværlige at sætte op samt så kluntede ud, men som alt andet belysning, så er der sket en stor udvikling inden for indbygningsspots.
Der er dog nogle ting du bør være opmærksom på når du køber indbygningsspots som vi vil komme ind på, så derfor kommer vi med en række gode råd nedenfor, som du bør tænke over inden du går i gang. Har du efterfølgende flere spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte os via vores live chat, på telefon 2015 6000 eller på mail [email protected].
En god tommelfingerregel er, at der skal være mellem 1,0 og 1,2 meter mellem hvert spot og ca. den halve afstand hvis spottet skal placeres mod en endemur.
Skal indbygningsspottet dog placeres et sted hvor det skal være mere koncentreret som eks. på badeværelset eller i køkkenet, vil vi anbefale en afstand på mellem 0,8 og 1,0 meter.
Inden du går i gang med at bore huller til dine indbygningsspots, er det en god ide, at sætte krydser med malertape der hvor du gerne have dine spots. På denne måde, kan du hurtigt se, om de sidder så det ser pænt ud og skaber en god symmetri.
Til indbygningsspot er det vigtigt du bruger de rigtige kabler. Kablet skal først og fremmest være godkendt til 230V. Derefter skal det kunne klare den varmeudvikling der kan være omkring spottet.
Vi anbefaler, at du som minimum bruger et 90 graders downlight kabel
Nej det må du ikke, det skal være en elektriker - men du må godt købe dem selv.
Ja, der må gerne installeres indbygningsspot på dit badeværelse, der er dog nogle ting du skal være opmærksom på inden du går igang. På billedet herunder, kan du se de forskellige zoner på badeværelset og for hver zone skal indbygningsspottet have forskellige IP-godkendelser (se under billedet).
Inden du køber dine indbygningsspots, bør du som det første tjekke om de må indbygges direkte i isoleringen. Må de ikke dette, er det skrevet på produktet at de ikke må. De fleste indbygningsspot må heldigvis gerne installeres i isoleringen, men dem der ikke må, skal de bygges ind i en såkaldt “elektriker-madkasse”, som kan beskytte hvis der går noget galt.
Du kan sagtens installere spots både i garagen, i væggen og i udhænget. Det giver huset et flot og indbydende lys, samt et helt andet udtryk ved skumringstid. Du skal blot vælge et indbygningsspot, der er godkendt til udendørs brug og som er IP44 godkendt*.
Som udgangspunkt kan næsten alle pærer og spots tåle at være udendørs, så længe lampen er godkendt til udendørs brug. Er der dog noget specielt i forhold til, hvad pæren kan holde til af temperaturer, vil dette stå i varespecifikationen.
*Se forklaring på IP nederst i artiklen
Overblik over forskellige nøglebegreber |
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Hvad er et spot? |
Spot = Selve "kassen" af indbygningsspottet Lyskilde = Selve GU10 pæren Integreret lyskilde = Her er lyskilden en del af indbygningsspottet. Fordelen ved en integreret lyskilde er at selve spottet kan laves mindre i højden og skal bruger mindre plads ved indbygningen. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Hvad er lumen? |
L = Lumen (styrken på lyset). Førhen kiggede man meget på WATT for at vide hvor meget lys det gav, nu er det lumen du skal holde øje med. Man anbefaler eks. at der er ca. 800 lumen over et spisebord for at få det rette lys. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Hvad er K eller kelvin? |
K = Kelvin (fortæller om lyset er varmt eller koldt) Det mest brugte i Danmark er 2700K og 3000K. Jo lavere tallet er, jo varmere er lyset. 2700K er mest brugt i værelser, i gangen og i stuen, hvor 3000K er mest brugt i køkkenet, bryggerset og på badeværelset. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Hvad er Ra-værdi? |
Ra-værdien på en lyskilde, fortæller hvor god den er til at gengive lyset på en skala fra 0-100. Jo højere ra-værdi, jo højere farvegengivelse. For at kunne sammenligne lidt, så har dagslyset en ra-værdi på 100. Ved et spejl eller i køkkenet, anbefales det at have en ra-værdi på over 85, da det er steder for du formentlig gerne vil have en rigtig god gengivelse af farverne. |
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Hvad er IPXX? |
IP = Ingress Protection (beskyttelse mod indtrængning)
Første ciffer = beskyttelse mod genstande
|