- Gratis fragt over 599 kr.
- Dag-til-dag levering
- Eksperter i belysning
Det kan være svært at gennemskue den konkrete forskel på Philips Hue, WiZ og LEDVANCE SMART+, som alle er mærker er kendte smart belysningssystemer, der på overfladen virker rigtig ens. For hvad er så egentlig forskellen på de tre systemer, og hvornår bør du vælge det ene frem for det andet? Læs med her og blive klogere.
Inden for smart belysning er det svært at komme uden om Philips Hue, som er et meget kendt og populært brand, når det kommer til smarte belysningssystemer, og af samme årsag er Philips Hue også enormt anerkendt blandt forbrugerne. Philips Hue er generelt kendt for den høje kvalitet samt farvegengivelse og varighed, og helt overordnet får du bare flere opsætningsmuligheder med Philips Hue, ift. WiZ og LEDVANCE. Desuden benytter Philips Hue pærerne sig også af ZigBee-protokollen/teknologien som desuden er enormt energieffektiv set ift. andre lignende teknologier. Produkterne fra Hue er dog ofte også er dyrerer end de to andre brands produkter. Philips Hue består af en lang række smarte pærer og lamper der kan lyse i forskellige farver og temperaturer samt dæmpes op og ned alt efter behov. Derudover kan du selv opsætte rutiner, styring uden for hjemmet mm. Hvis du skal have det optimale ud af dit Philips Hue system, så kræver det, at du køber en Bridge.
Du finder alle vores Philips Hue produkter her, eller se vores store Philips Hue Guide her.
Ligesom Philips Hue består WiZ af en lang serie af LED pærer, som kan kontrolleres direkte fra en smartphone. WiZ består også af en lang række smarte pærer, der igen – ligesom Philips Hue - kan lyse i forskellige farver og temperatur samt dæmpes op og ned alt efter behov. Også her kan du opsætte rutiner, styring uden for hjemmet mm.
WiZ benytter sig af WiFi som differentierer sig fra ZigBee ved at være mindre energieffektivt, men som omvendt hurtigt kan opsættes uden app (man får dog mest ud af at hente appen) og desuden ikke behøver en gateway (Bridge), hvis man skal bruge mange lyskilder på samme matrikel. De fleste nye produkter fra WiZ kan både betjenes med Bluetooth og WiFi, og er en billig adgang til smart belysning i hjemmet, som befinder sig i en helt anden prisklasse end Hue.
Du finder alle vores WiZ-produkter her.
LEDVANCE er ligesom de to andre brands og systemer nogle store spillere når det angår smarte belysningssystemer. LEDVANCE er nemlig underlagt Osram og er derfor en garvet spiller hvad angår belysning. Systemet skiller sig især ud fra Philips Hue og WiZ ved at tilbyde pærer, lamper og tilbehør som er underlagt enten ZigBee, WiFi eller Bluetooth. Du kan derfor selv vælge hvilken teknologi du vil have i dine LEDVANCE produkter. Hvis du allerede bruger en bestemt smart home teknologi i forvejen, så kan du supplere op med produkter fra LEDVANCE SMART+, da prisen på produkterne er enormt fordelagtige sammenlignet med f.eks. Hue. Du opnår dog ikke den samme kvalitet og farvegengivelse som du gør ved Philips Hue.
Du finder alle vores LEDVANCE SMART+ produkter her.
Hvis du har god WiFi i hjemmet kan WiZ sagtens være den rigtige løsning for dig og det samme gælder WiFi produkterne fra LEDVANCE. Philips Hue kræver en Bridge ved mere end 10 lyskilder, og samtidig er begrænset til ca. 50 enheder pr. Bridge (du kan dog supplere op med flere Bridges). Da WiZ og LEDVANCE SMART+ WiFi ikke kræver en Bridge eller andre lignende tilkøb, er der ingen begrænsninger på samme måde som der er med Philips Hue. Dette betyder dog samtidig, at du er meget afhængig af, at dit WiFi er godt, hvis du vælger WiZ eller LEDVANCE SMART+ WiFi frem for Philips Hue. Hvis dit internet f.eks. går, så kan du ikke betjene dine lyskilder, hvorimod dette godt kan lade sig gøre med Philips Hue. Hvis internettet går med Philips Hue vil lyskilderne stadig huske dine rutiner, særlige installationer mm.
Der findes desuden meget mere tilbehør til Philips Hue end der gør til WiZ, og du har derfor et langt bredere udvalg og væsentligt flere muligheder, hvis du har Philips Hue frem for WiZ. LEDVANCE har et stort udvalg af tilbehør, men kan ikke helt tilbyde det samme som Philips Hue på tværs af alle tre teknologier. Desuden findes der en masse tilbehør, der er kompatibelt med Philips Hue i forhold til f.eks. WiZ. På baggrund af dette opnår du naturligt langt flere muligheder med Philips Hue end med WiZ. LEDVANCE SMART+ er et godt og billigt alternativ til både Philips Hue og WiZ, men man skal være opmærksom på at man ikke får helt den samme oplevelse ud af sine pærer, som man ville få med de to andre brands hvad angår kvalitet.
Stadig i tvivl om hvilket smartbelysningssystem du skal gå med? Kontakt os endelig på telefon, chat eller via mail, så finder vi den bedste løsning til dig.