Lysberegninger til erhverv

Lad os lave din næste lysberegning

LED-belysning er en smart og effektiv løsning til lokaler som kontorlokaler, sportshaller og lagerlokaler. Men for at få det optimale ud af belysningen, er det vigtigt at beregne den korrekte lysstyrke (lux) på gulvet i lokalet. Send os din

Hos LEDPaerer.dk tilbyder vi lysberegninger til offentlige- og erhvervskunder, hvor vi ud fra fremsendte plantegninger kan beregne den korrekte mængde lys i forhold til lovgivningen. Vores erfarne teknikere bruger avanceret software til at lave grafer og 3D-visualisering af lysstyrken i området, så du kan være sikker på, at belysningen opfylder alle krav til både lysstyrke, blænding og energieffektivitet.

Når du har sendt os dine plantegninger, vil vi vende tilbage med et tilbud og installations tegninger inden for få dage. Vi tilbyder også en bred vifte af LED-belysningsprodukter, der er velegnede til forskellige erhvervsbehov, og vores eksperter kan rådgive dig om det bedste valg til dit projekt.

Vi sørger for at tilpasse vores lysløsninger til dine specifikke behov, så du kan få den optimale belysning i dit erhvervsbyggeri. Uanset om du har brug for belysning til kontorlokaler, sportshaller eller lagerlokaler, så kan vi hjælpe dig med at finde den rette løsning.
Har du krav til speciel styring af lyset eller bevægelsessensorer, tager vi selvfølgelig højde for det.

Så hvis du vil have den bedste LED-belysning i dit erhvervsbyggeri, så kontakt os i dag og lad os hjælpe dig med at få den optimale belysning med den korrekte lysstyrke på gulvet i området.

 

Arbejdsmiljø og Belysningsstyrke

Arbejdsmiljøet påvirkes af belysningen og det lys, der reflekteres fra arbejdsobjektet. Lysstyrken afhænger både af belysningens styrke og af, hvordan arbejdsobjektet reflekterer lyset. Da disse faktorer er vanskelige at måle, bruger man typisk belysningsstyrken som et mål for, om der er lys nok. Krav i lovgivning, normer og standarder er ofte angivet som belysningsstyrker, som måles i lux.

DS/EN 12464-1:2011 standarden beskriver belysning ved arbejdspladser, herunder indendørs arbejdspladser, og angiver talværdier for de fleste arbejdsopgaver i et særligt dansk anneks DS/EN 12464-1 DK NA. Belysningsstyrkerne er angivet som værdier, der skal være til stede i hele anlæggets levetid.

Det er vigtigt at belyste arbejdsobjektet med den angivne lysstyrke, og det kan opnås ved almen belysning, særbelysning, dagslys eller en kombination heraf. En kombination af almen belysning og særbelysning er ofte hensigtsmæssig.

Kravene til belysningsstyrker varierer afhængigt af arbejdsopgavens krav. Ved de fleste typer arbejde ligger de krævede værdier på 200 eller 500 lux, mens mere lyskrævende arbejdsopgaver kan kræve 1.000 eller 1.500 lux. DS/EN 12464-1 angiver typiske krav til belysningsstyrker for forskellige arbejdsopgaver.
Her er nogle eksempler:

Gange og trapper                   

100 lux

Kassepladser i banker            

500 lux

Bedømmelse af farveprøver  

1500 lux

Trykformkorrektion i grafisk industri           

1000 lux

Svejsning        

300 lux

Kontorarbejde, vedvarende læsning           

500 lux

Biblioteksreoler (på bogryggene)   

200 lux

Belysningsstyrkekravene er fastsat ud fra personer med normalt syn. Hvis der er ældre ansatte eller personer med nedsat syn, kan det imidlertid være nødvendigt at anvende højere belysningsstyrker.

 

Lysfordeling og blænding

Opfattelsen af en genstands form og karakter påvirkes af lysets retning og "hårdhed". En diffus og jævnt fordelt belysning kan få genstande til at se udflydende og form- og karakterløse ud, mens en hård og målrettet belysning kan skabe skarpe skygger og fremhæve form og struktur.

Det er dog ofte bedst at finde en mellemting mellem det hårde og det bløde lys. For visse arbejdsopgaver, hvor der kræves en vurdering af overfladestrukturer, kan der være behov for særlige belysningsforhold, og dette skal der tages hensyn til ved valg af belysning.

For at opnå en passende lysfordeling kan man bl.a. anvende lyse farver til lofter. Vejledende værdier for fladers lysrefleksion kan findes i standarden DS/EN 12464-1.

Blænding kan have en negativ indvirkning på arbejdet, da det kan være svært at se det, man arbejder med. I nogle tilfælde kan man endda være blændet uden at være opmærksom på det.

Der er to former for blænding, som bør undgås: synsnedsættende blænding, som direkte påvirker øjets evne til at opfatte, og ubehagsblænding, som føles ubehagelig og kan medføre træthed, hovedpine og dårlige arbejdsstillinger. Det er muligt at beregne et blændingstal for den blænding, der giver umiddelbar ubehag, og dette kan bruges til at vurdere eksisterende arbejdspladser eller projektere nye.

Blænding kan mindskes ved at anvende lyse farver i lokalet, bruge afskærmede armaturer, der også belyser loftet, og undgå armaturer, der er placeret umiddelbart foran eller over arbejdspladsen.

 

Kontakt os idag på [email protected] eller på telefon 2015 6000, og lad os være lave din næste belysningsberegning.