Fejlmelding på Philips Hue

Fejlmelding på Philips Hue: Find løsningen på typiske fejl her

Det er sjældent at der er fejl på lamper og pærer fra Philips Hue, da det stort set altid fungerer upåklageligt. Mange af de fejl, som brugere oplever med Philips Hue enheder, opstår typisk på baggrund af fejl af brugeren selv. Nedenfor kan du finde en oversigt over de mest gængse fejl samt løsningerne på dem.


Lampe eller pære kan ikke findes i appen

Hvis din lampe eller pære ikke kan findes inde i appen, anbefales det, at du prøver at søge efter pæren manuelt. Det gør du ved selv at taste lampen eller pærens serienummer ind. Dette serienummer står altid på selve lyskilden på pærerne, og på lamperne står det indeni tæt på printpladen.

Vær opmærksom på, om at du taster serienummeret hélt korrekt, og sørg gerne for at dobbelttjekke. Tjek desuden op på, at du er sikker på, at du har WiFi, der hvor lampen eller lyskilden er.

Du søger efter pæren/lyskilden ved at indtaste serienummeret således:

  • Åben Philips Hue appen
  • Gå videre til ”Settings”
  • Vælg ”Light Setup”
  • Tryk på ”PLUS” tegnet
  • Tryk på ”Add serial number”

  • Jeg har købt et sæt inkl. med tilhørende Dimmer Switch, men kan ikke finde det i appen

    Hvis du køber en sampak, hvor der indgår en Dimmer Switch (den trådløse fjernbetjening), er disse altid blevet parret til lyskilderne på forhånd, når du modtager pakken. Det er noget, som i forvejen er blevet gjort hos producenten. Derfor skal du vælge ”option 2”, når du har valgt ”add accessory” og ”add dimming switch”. Når dette er gjort bliver lyskilden tilføjet automatisk.

    Hvis ikke du kan få det til at virke på denne måde, kan du forsøge med at nulstille din Dimmer Switch. Du nulstiller din Dimmer Switch ved at holde reset knappen på bagsiden inde. Dette har du brug for en nål eller lignede til at gøre. Når den går i gang med at nulstille, vil lyskilden begynde at blinke. Derefter skal pæren muligvis tilsluttes via en manuel søgning efterfølgende.


    Lyskilden eller lampen blinker/reagerer ikke fra appen

    Måske oplever du, at lyskilden eller lampen blinker. Dette kan være et tegn på, at der er en løs forbindelse et sted, og derfor skal det selvfølgelig tjekkes, hvor denne eventuelle løse forbindelse finder sted. Du kan søge efter en løs forbindelse ved at dobbelttjekke at pæren er ordentligt skruet i, forsøgt at teste den i en anden lampe, tjekke at der er strøm tilsluttet, at WiFi virker som det skal, osv.

    Hvis der ikke bør være tale om en løs forbindelse, og din lampe eller lyskilde fortsat blinker eller ikke reagerer fra appen, skal du forsøge med at nulstille pæren, hvor du både sletter den fra appen, og herefter manuelt går ind og tilføjer den igen på samme måde, som ovenfor.


    Motion Sensor, Tap eller Dimmer Switch bliver ikke fundet i appen

    Du søger efter din Tap, Dimmer Switch eller Motion Sensor som en ”Accessory” inde i Hue appen – og altså ikke som en lyskilde. Det kan sommetider være behjælpeligt at trykke på reset knappen, der sidder bagerst på både Motion Sensor, Tap samt Dimmer Switch.

  • Åben Philips Hue appen
  • Gå videre til ”Settings”
  • Vælg ”Accessory Light Setup”
  • Tryk på ”PLUS” tegnet
  • Følg instrukserne

  • Tap eller Dimmer Switch mister forbindelsen til appen

    Hvis en af dine Hue enheder mister forbindelse til Hue systemet, skal du først og fremmest forsøge at connecte enheden tilbage på Hue systemet igen.

  • Dimmer Switch: Hold alle fire knapper i bund, indtil den lyser
  • Tap: Fjern den fra appen, og tilføj den herefter i appen igen

  • Nulstilling af Hue pærer med en Dimmer Switch

    Det kan også lade sig gøre at nulstille dine pærer direkte via din Dimmer Switch. Det kan du gøre på følgende måde:

  • Tænd pæren, og tag kontakten inden for 15 cm fra pæren
  • Tryk på tænd- og sluk knappen på én gang, og hold den nede indtil pæren blinker
  • Nu kan du skifte strøm, justere lyskilden, ændre farve og temperatur osv. fra din Dimmer Switch

  • Bridgen kan ikke findes i appen

    Hvis din Philips Hue Bridge ikke kan findes i appen, kan det muligvis skyldes, at du f.eks. har fået en ny router. Hvis dette er tilfældet, har bridgen fået tildelt en ny IP, som den ikke forstår. I så fald skal du gøre følgende:

  • Sluk og tænd for strømmen både på router og bridge
  • Vent til alle lamper lyser blå konstant på bridgen
  • Den skulle gerne virke igen

  • Min Lightstrip Plus lyser i forskellige uens farver

    Det ses tit, at Lightstrip Plus lyser i forskellige farver eller måske lyser hen langs strippen. Dette kan typisk være et problem, hvis man har klippet noget af den af. I så fald, kan du forsøge dig med følgende:

  • Kør et par fingre hårdt ned langs lightstrippen
  • Du vil på denne måde kunne presse dioderne på plads, hvorefter den gerne skulle lyse ens igen

  • ”Out Of Home” funktionen virker pludselig ikke længere?

    Hvis du pludselig ikke længere har mulighed for at styre din belysning uden for hjemmet, kan det måske skyldes, at du har den gamle bridge (den som er rund). Hvis dette er tilfældet, skal du købe den nye bridge i stedet, for at få adgang til ”Out Of Home” funktionen igen.

    Vi håber, at denne guide har kunne hjælpe dig til at løse en eller flere af de fejl, du måtte opleve med dit Philips Hue.